Solveig – Haveplan Nr. Broby
Haveplan med indhold
Solveig har oplevet Peter i jobbet som plantehandler i Ringe og har været godt tilfreds med hans betjening. De var på bølgelængde og der har fra Peters side været en god forståelse for hendes behov for at gøre noget ved det bare stykke jord som var udgangspunktet ved hendes nye hjem. Solveig havde et ønske om at det skulle gå stærkt med at få haven til at virke og satsede derfor på relativt store planter.
Kundefeedback
I dag 5 år efter fremstår haven som en god oplevelse der er på vej til at blive en lille oase og Solveig siger: “Jeg bruger haven som min HAVETERAPI, netop selv at kunne gøre en indsats i sin egen have, se de små overraskelser den giver som eksempelvis 2 erantis, der bryder op igennem den tunge lerjord, det er livsglæde. Jeg har allerede nu fundet ud af, hvor godt det er at sidde i haven på forskellige tidspunkter af dagen og året igennem. Jeg nyder i den grad de ugenertheder, som beplantningen giver mig.” Da min søn så de fine prydgræsser udbrød han: Hvor genialt – Peter har hentet engen ind i haven…(kompliment)