Vortemælk

Udgivet den af Jeanette

Havedagbog

Havedagbog

Vortemælk – den store familie Euphorbia

Jeg har altid været fascineret af vortemælk, som er en kæmpe familie kaldet Euphorbia, det er absolut én af mine favoritter. Fascinationen skyldes dens smukke og forskelligartede løv og ikke mindst blomsterstandene, som her i foråret er helt fantastiske, især de helt limegrønne, men også de brogede med hvide blomster er skønne. Eksempelvis Euphorbia ‘Silver Swan’ eller den gulbrogede ‘Burrow Silver’ med sart gule blomster. Den findes i et utal af arter og sorter, hvilket netop gør, at man aldrig bliver færdig med at udforske denne plante.

Euphorbia polychroma kan jeg huske fra min mormor og morfars have, en stor frodig pude af gulgrønne blomster i det første forår. Den er nu kommet i en ny udgave, med rødlige skud men samme gulgrønne blomster. Euphorbia polychroma ’Bonfire’ hedder denne.

Euphorbia polychroma

Euphorbia polychroma

Euphorbia polychroma Bon Fire

Euphorbia polychroma Bon Fire

Ved håndtering af vortemælk skal man være opmærksom på, at saften fra planten er svært hudirriterende, så det er en god idé at anvende handsker, når man arbejder med denne plante.

Vi oplever at nogle af planterne er sarte ift. kulde og sne og derfor kræver vinterdække, og på trods af dette, overlever de måske ikke. Da jeg ikke kan undvære vortemælk i haven, bliver jeg derfor nød til at investere i nye planter – men det gør jeg også gladeligt 🙂

2 svar til Vortemælk

  1. Cendie Dyekjær-Themsen skriver:

    Hej Peter
    Hvor opstøver du disse pragteksemplarer? Jeg leder med lys og lygte efter Silver Swan og Chameleon, men det lader ikke til de danske planteskoler ved at de findes😕
    Venligst
    Cendie Dyekjær-Themsen

    • Peter skriver:

      Hej Cendie
      Ja – Euphorbia er en spændende planteslægt. Vi har erfaret at de to sorter ‘Silver Swan’ og ‘Chameleon’ kan være nogle drillepinde hvad angår hårdførhed. Begge er gået til efterfølgende og her finder vi måske grunden til, at de danske planteskoler ikke tør at satse på dem. Heldigvis findes der andre typer af Euphorbia, som også har noget at byde på.
      Jeg kan ikke huske hvor vi fandt dem, men jeg tror det var i udlandet.
      Grønne hilsner Peter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *