Vinterdækning af havens spøgelser

Udgivet den af Peter

Så er vinteren atter kommet til Odense. Meteorologer havde varslet at vi temmelig sikkert kunne få tiltagende frost sidste nat. Derfor var der ikke kort fra tanke til handling, da jeg i går bestemte mig for at vinterdække flere ting i haven.

Mine ægte søjlecypresser tåler ikke alverdens frost. De ses oftest plantet rundt i italienske haveanlæg samt i middelhavsområdet. For 3 år siden tog jeg alligevel chancen og købte nogen til at plante ud i vores egen have. Både fordi jeg synes de er flotte, men også for at prøve dem af i den danske vinter. Prøve af, er måske så meget sagt for samtlige vintre siden de er blevet plantet, er de blevet dækket af på den ene eller anden måde overfor barfrosten. Forrige vinter afprøvede jeg en lidt for tyk grålig filtdug, hvilket gjorde at de 5 Cypressus fik begyndende svamp i nålespidserne.

Derfor bestemte jeg mig i år for at bruge en hvid tyndere filtdug. Jeg har læst et sted at det var afgørende at solens stråler kan trænge igennem stoffet.

Vinterdækningen består af følgende materialer: 4-5 stk armeringsjern som er sat i jorden rundt ved hver plante Strips til at binde hver gruppe af armeringsjern sammen Øverst placeres en mindre plastikspand på hver top til at sikre at den kommende filtdug ikke røre planternes nåle (risiko for svamp) Yderst placeres et stykke filt, som på forhånd er syet sammen til en tilpasset hætte som kan trækkes ned over hver plante.

Vinterdækning_Cupressocyparis

Udgangspunktet er en gruppe armeringsjern placeret og bundet sammen øverst med strips, samt en spand placeret som øverst

 

Vinterdækning_Cupressocyparis_2

Tilpasset hætte af filtdug trækkes ned over jernstativet

Vinterdækning_Cupressocyparis_havens_spøgelser

Havens spøgelser lyser op i den klare frostnat

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *