Vårskærm tegn på våren?

Udgivet den af Jeanette

Fortryllende Vårskærm

Forårets lysegrønne farve kan opleves i den tidligblomstrende Vårskærm, Hacquetia epipactis, som lige nu bryder gennem jorden og byder våren til dans i dette vidunderlige solskinsvejr. Jeg har altid syntes at Vårskærms excentriske limegrønne farve signalerer forår og at tiden nærmer sig for lyse og varme nætter – Vi skal vidst være tilfredse, bare det kunne blive en anelse varmere..

Netop denne lysegrønne forårs kulør er god at kombinere med andre tidligt forårs-blomstrende planter som eksempelvis påskeklokker, der lige nu er godt på vej.

Påskeklokke der stortrives i forhaven

Påskeklokke der stortrives i forhaven

Denne lyse påskeklokke har helt fantastisk tegninger i form af prikker, og den er kun ved at folde sig ud. Den bliver flot at følge gennem den næste måned.

Dramatisk næsten sort påskeklokke

Dramatisk næsten sort påskeklokke

Denne mørke påskeklokke er helt eminent sammen med Vårskærm, Hacquetia epipactis. Som det ses, er løvet næsten også helt sort, hvilket primært er i udspring, men som planten ældes bliver løvet grønt. Men selvom de meget mørke påskeklokker er fascinerende og dramatiske, er jeg kommet til at holde mere af de lyse påskeklokker eksempelvis de helt lyserøde med forskellige aftegninger. Dette skyldes, at de lyse farver står mere klart frem mod den mørke og bare jord og dermed er lettere at få øje på.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *