Nysgerrig på spiselige blomster
Selvom vi netop nu stadig har minusgrader om natten, har vi da lov til at drømme os hen til kaffe og friskbagt kage med spiselige blomster i haven på en sommerdag. Alt imens vi venter på at temperaturen skal stige, kan vi jo passende forberede hvilke spiselige blomster, vi har til at pynte kagerne med.
Flere af havens smukkeste planter egner sig til at skabe flotte buketter til pynt ved spisebordet. Mange planter overrasker herudover med at de har spiselige blomster med udsøgt smag som derfor også bliver brugt i køkkenet. Det gælder eksempelvis for de let pebrede og c-vitaminrige blomster af ‘landløber’ (et årig) eller prøv at stege knopper fra daglilje (flerårig staude) de smager udmærket
Blomster fra krydderurter er altid spiselige og ofte også pæne, her tænker jeg på de himmelblå blomster af rosmarin og de rosafarvede blomster af rødbladet basilikum. Drys dem fint ud over madretter og salater, som kommer de rigtig til gavn. Forestil dig en blomsterdekoreret buffet , så er der ‘ikke et øje tørt.’ Netop desserter, kager og osteplatter er oplagte at pynte med de spiselige blomster.
Vær opmærksom på at sikre dig, at blomster der bruges i køkkenet til spiseligt brug, ikke har været i kontakt med nogen form for sprøjtemidler. Husk altid at skylle de ‘nyplukkede’ med koldt vandt inden de indtages. Gå på opdagelse efter frøposer, hvor posens indhold kun består af frø af spiselige blomster.
Det er imponerende, hvor mange spiselige blomster der findes. Måske har du allerede blomster i haven, som kan spises. I haver med blomsterbede findes der næsten altid nogle som kan spises.
Her er en liste med nogle af de spiselige blomster, som du kan benytte:
Studenternellike, dahlie, løvefod, tusindfryd, hornviol, hestemynte, kornblomst, løvemund, blå lobelia, pelargonie, hulkravet kodriver (type primula), morgenfrue, rose, rødkløver, solsikke, stokrose, hørblomst, tagetes, gederams, hvid okseøje. mælkebøtte, hyldeblomster, citrusblomster, sommerfloks, spansk kørvel, koriander, ægte kaprifolieblomster, natviol, mjødurt, nellike, cikorie, kron-okseøje, honningurt, cirtronverbena, almindelige røllike, æbleblomster
Fiskeretter: Koriander, dild, hestemynte
Fjerkræ: Citrusblomster, daglilje,
Desserter: Citrusblomster, honningurter, mynte, sommerfloks, hulkravet kodriver, hornviol, tagetes
Salater: Stokrose, røllike, sødskærm, hestemynte, hulkravet kodriver, mælkebøtte
Bagværk: Morgenfrue, roser, honningurt, hyld, mynte, hornviol, citrusblomster, nellike, cikorie
Anvendelsesmulighederne er mange og det er sjovt at få dem prøvet af og se hvordan de virker til forskellige madretter. Vi har erfaret at hos mange af de spiselige blomster benyttes ofte kun kronbladene af blomsten. Brug spiselige blomster til at gøre hverdagsmaden mere farverig og samtidig give dem et lille ‘smagstwist’.
Seneste kommentarer