Smukke rønnebær i oktober

Udgivet den af Peter

Oktober byder ofte på smukke oplevelser i form af bær og høstfarver. Jeg vil gerne vise et par af de forskellige farver på rønnebær som findes i handlen i dag. Der findes rønnebær i alle højder, fra helt krybende udgaver, prydbuskeformer til prydtræer med afsat krone form.

I forhold til prydtræerne vil jeg nævne og anbefale at du tager et kig på følgende sorter:

Sorbus ‘Autumn Spire’ – med fin opret, slank vækst og frisk grønne blade, hvide blomsterskærme, frugtsætning består at gule frugtskærme. Byder også på høstfarver.

Smukke rønnebær fra Sorbus 'Autumn Spire'

Smukke rønnebær fra Sorbus ‘Autumn Spire’

Sorbus ‘Chinese Lace’ har en elegant bladsætning og udmærker sig især med store flotte hvide blomsterskærme, senere røde frugtskærme og igen flotte høstfarver. Vækstformen er bred og åben.

Rønnebærrene er røde sagde ræven.  Her er det Sorbus 'Chinese Lace'

Rønnebærrene er røde sagde ræven. Her er det Sorbus ‘Chinese Lace’

Sorbus ‘Dodong’ er ikke til at komme udenom. Den bruges i dag ofte i haveanlæg rundt i landet, fordi den har vist en god robusthed. Dodong har blanke grønne blade og igen store hvide blomsterskærme, samt røde frugtskærme. Jeg holder meget af denne sort pga. af de smukke ildrøde høstfarver.

En af mine favoritter indenfor røn er Sorbus 'Dodong'

En af mine favoritter indenfor røn er Sorbus ‘Dodong’

Fælles for de nævnte rønnebær sorter er, at de har nogenlunde samme højde og kan bruges i de fleste haver. Kan klippes i juli-august efter behov og for at sikre en god forgrening af trækronen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *