Slyngrose som lyser op
Netop nu står mange roser rundt omkring og viser masser af overdådig blomstring. Heriblandt finder man også slyngroserne. Hvad skal man vælge som haveejer ? Hvis man virkelig står og mangler en slyngrose. Det afhænger først og fremmest af placeringen. Hvor du har lyst til at pynte op i haven? Hvilken funktion skal den have når du vælger din slyngrose ?
Det kan godt være en beslutning som kræver sine overvejelser. Når det er på plads er det jo også nogen gange sådan at den første indskydelse er den bedste… Hmm!
Jeg vil gerne præsentere en af mine favorit slyngroser:
En usædvanlig smuk slyngrose kaldet Rosa banksiae ‘Lutea’, som kan være svær at få fat i, men værd at vente på. Med billedet af den vækstkraftige slyngrose kan man næsten fornemme den herlige duft, som den udsender.
Jeg har selv Rosa banksiae ‘Lutea’ stående på friland inde i Odense, hvor den har trivedes i flere år og gør det stadigvæk. Den er placeret på sydsiden af et gl. havehus, sammen med en rødløvet parykbusk.
Plant Rosa banksiae ‘Lutea’ så lunt som muligt (den elsker en syd-/vestmur). Læg et par skovlfulde almindeligt, groft sand som en lav kegle ved basis for at holde rodhalsen tør og frostbeskyttet. Supplér i kolde vintre med granris og/eller fiberdug omkring grenene (luftigt). Vand inden frost, fjern dækning tidligt forår, og beskær først efter blomstring.
N.B.: Til info har jeg i perioder af året mulighed for at skaffe denne fantastiske rose hvis du skulle få lyst til det, det kræver at du har en lille portion tålmodig og forventer at den ikke har normal rosenpris.
Stykprisen vil være ca. kr. 400 pr. stk., hvor du så selv skal afhente den hos mig, efter aftale. Lav gerne en forespørgsel på om jeg har den på lager i øjeblikket! (Lagerstatus: 29. april, 2026 er der 3 stk på lager)
- Små citrongule blomster i klaser
- Kraftig vækst og passer derfor godt til at gro op af pergola, lysthuse og portaler





Hvor kan jeg købe denne meget smukke rose?
Hej
Jeg leder efter 4,5 stykker Rosa banksiae ‘Lutea’ og ville spørge om vi kan få dem hos jer
På forhånd mange tak
Mvh
Sadaf
Ved du hvordan man skaffer rosen Rosa banksiae lutea henne?
Hvorfor sælge dem uden at gøre opmærksom på, at den ABSOLUT IKKE ER HÅRDFØR NOK I DANMARK! Kræver drivhus.
Har den selv i stort drivhus, (er efterhånden omkring 20 år gammel) og den mindste kvist, som vover sig udenfor dør uden undtagelse selv i de mildeste vintre!
https://www.tynursery.com/plant-library/woody-ornamentals/rosa-banksiae-lutea/
Hardiness Zones:10, 8, 9
Tak for, at du deler din oplevelse med Rosa banksiae ‘Lutea’ – det er altid værdifuldt at høre, hvordan planter opfører sig i forskellige miljøer. Med mine 40 års erfaring som gartner har jeg selv haft planten stående på friland, hvor den trives rigtig godt, når den placeres lunt og med tør rodhals. Derfor er det den tilgang, jeg arbejder ud fra, selvom jeg naturligvis respekterer, at planter kan reagere forskelligt afhængigt af lokale forhold. Odense (herunder Odense M) ligger i USDA hårdførhedszone ca. 8a–8b, hvilket betyder, at den gennemsnitlige laveste vintertemperatur her ligger omkring ‑12 °C til ‑7 °C.