Sensommerens krukker
Weekendens skønne vejr lægger an til, at få krukkerne frisket op med masser af dejlige efterårs planter, således at sensommerens krukker kan nydes helt frem til vinter. Vi tog derfor på tur for at hente inspiration til vores krukker – og ja, indrømmet, vi gik lidt amok.
Det har været ideelt at arbejde i haven med dette vejr, og når man skal arbejde med mange krukker, er det nemmeste at lægge en presenning på græsplænen og placere alle krukkerne herpå. Så kan man svine lige så meget man vil med jorden, og nemt få ryddet op igen 🙂
Når man planter krukker til, er det en god idé at tænke i farvenuancer, bladkontraster, forskellige højder og selvfølgelig hvor de skal stå. Krukker er særdeles anvendelige til formgivning af små hyggelige rum ved siddepladser og ved indgangsparti. Derudover kan de placeres stort set alle steder i en have, hvor man ønsker at skabe blikfang eller samle helhedsindtrykket. Her er en del af krukkerne anvendt i vores lille gårdhave, hvor de skaber et fint gårdmiljø.
Valg af farvesammensætning og bladkontraster kan give en helt enestående oplevelse. Således er denne krukke holdt i hvid, grøn og lime lykkedes utrolig godt – synes vi selv 🙂
Yderligere eksempler:
Seneste kommentarer