Planter som lægiver
Bedre klima i haven
Det er svært at skabe trivsel i en have, hvor vinden har frit spilrum. Planterne kan se udpine ud, og gode dage er vanskelige at nyde, når vinden suser gennem haven. Vinteren kan blive besværlig og slidsom, hvis man ikke har læ mod den fremherskende vindretning.
Planter som lægiver
Et andet udtryk lyder “træer og buske med funktion som en vind-si”. Når vinden rammer et tæt plankeværk, dæmpes den ikke, men hvirvler med uformindsket styrke om på den anden side. Plankeværket gør altså mere skade end gavn. På samme måde ”leger” vinden med mure. Den bedste læ opnås ved at bruge træer og buske, der lader vinden strømme gennem grene og bremser vindhastigheden. Nåle og løv fortsætter det fine arbejde. Selv den hårdeste blæst har ikke en chance, men brydes effektivt, når den løber imod en levende væg.
Helst et blandet buskads
Et blandet buskads med grupper af nåletræer plantet imellem er absolut det bedste. Uden nåletræsbeplantningen bliver læet kun middelmådigt, når de andre træer og buske har tabt løvet.
Espalier sparer plads
En ydre barriere i form af en høj og kraftig hæk langs med det skel, der er meget udsat for blæst, er ideelt. Som læ ved udepladsen kan man placere planter, der ikke bliver for store. Vil man spare plads, er et espalier med klatre- og slyngplanter den bedste løsning. I små haver, hvor der ikke er plads til en hæk, er espalier den eneste mulighed. Et godt læ for køkkenhaven er en række frugtbuske.
Her er en lille liste på nogle planter, som jeg gerne anbefaler til en blandet beplantning, som skal fungerer som lægiver.
- Bærmispel
- Tamarisk
- Douglasgran
- Mammuttræ
- Vandgran
- Skinnende rose
- Stilk-eg
- Surbær
- Hassel
- Benved
- Hanesporetjørn
Hos Grønt Havedesign rådgiver vi gerne med forslag på hvad din lægiver for haven kan bestå af.
Bestil din haverådgivning på tlf. 22 67 97 77.
#groenthavedesign.dk
Seneste kommentarer