Plads til et lysthus i haven?
Hvorfor altid sidde på terrassen under åben himmel, når der findes så mange forskellige smukke havehytter? Ud over at denne boligmulighed er helt uafhængig af, hvordan det danske vejr arter sig, er et ’lysthus ’ med til at sætte sit helt eget præg på haven og kan tilpasses de flotte plantefarver og former din have i forvejen byder ind med.
Lad dig inspirere af dine haveplanter til at få afstemt farve og design af lysthuset tilpasset det omkringliggende haverum. Blomsterrige plantekrukker, med eksempelvis frodige Dahlia, er yderligere med til at forbinde ‘havens lysthus’ med den øvrige beplantning.
At placere lysthuset i forbindelse med en terrasse er et godt valg. Så kan du efter behov og vejrlig afgøre, hvor du vil sidde. I princippet kan man sige, at jo mere blød og afrundet havens form er, jo mere kantet kan lysthuset tåle at være (jo flere kanter og hjørner kan ‘havehuset’ tåle at have), uden at det går ud over det samlede indtryk.
Her er vist et par eksempler på forskellige ’lysthuse’ eller havehuse’. – ”Kært barn har mange navne”.
Seneste kommentarer