Er der plads til en pergola?

Udgivet den af Peter

Rigtblomstrende klatrerose pryder pergola

Ordet pergola kommer fra Italien og betyder en fritstående søjlegang ofte overdækket med planter, som bæres af et skelet af vandrette stængler af træ eller jern. Siderne er frie, så det er muligt at se ud til alle sider.

En pergola har ofte været brugt til at danne overgang mellem huset og terrassen eller som tag mellem huset og garagen. I dag placeres den i lige så høj grad ude i haven ofte i forbindelse med en havegang eller ved en siddeplads i haven. En pergola fungerer som skyggegiver og er med til at skabe sit eget haverum.

Smuk rådhusvin på pergola

Hvilke planter egner sig så til pergola?

Slyngplanter er oplagte at bruge på en pergola. De vælges ud fra hvor meget af pergolaen der ønskes dækket, blomstringstidspunktet, skal de være vintergrønne, samt hvor høje de må være.

Jeg har god erfaring med udvalgte klatreroser, tobakspibeplante, småblomstrende klematis, vinranker, humle, blåregn.

Hvidblomstrende blåregn lyser op på en sommerdag

Pergolaer har en stærk indflydelse på perspektivet, da de arbejder på både et vandret og vertikalt plan. En pergola trækker dig mod en destination, og rammer forskellige udsigter over haven. Den skaber også to forskellige stemninger og oplevelser fra haven – og når du er derinde, har du en rar fornemmelse af at være beskyttet mod ’verden omkring dig’ samtidig med, at du måske også på vejen kan nyder duften af de udsprungne klatreroser.

Pergolaens funktion som ’udsigtsramme’ (vindue, ramme) kan være effektiv til at skabe et fokuspunkt. Hvis pergolaen er stærkt skyggefuld, vil den mørke tunnel af pergola lede øjet til lyset forude, især hvis der er anbragt en funktion som en siddeplads, skulptur eller springvand for enden. Det er vigtigt, at en pergola, der fungerer som en arkade eller tunnel, bør lede et sted hen – det kunne være en anden del af haven, en dekorativ funktion eller eksempelvis en rund bænk under et træ.

Gulbroget efeu danner flot tag på pergola

En pergola kan på den måde tilføre haven en ekstra dekorativ dimension og samtidig også tjene som hyggeligt bindeled mellem to haverum.  Størrelsen og formen af din have er med til at bestemme, hvordan pergolaen skal designes og udformes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *