Haveskitse

Udgivet den af Peter

En ny haveskitse er til dig, der ikke synes det er nødvendigt med en fyldestgørende havetegning. Det kan være, at der er enkelte elementer i haven, der blot trænger til et ”brush up”:

Hvad kan indgå på en ny haveskitse?

  • Måske hyggekrogen ikke er så hyggelig endda og trænger til at blive flyttet til en bedre placering med lys og luft – men stadig privat.
  • Forhaven som er husets ansigt udad til, trænger måske til en ansigtsløftning.
  • Flere rum i haven kunne måske give et mere personligt og individuelt præg.
  • Er der behov for flere dufte i haven?
  • Et skyggebed, hvordan kunne det gøres interessant?
  • Kunne udtynding evt. optimere havens udseende og funktion.
  • Hjælp til placering af drivhus, orangeri, havepavillion, flagstang, haveskur.

En haveskitse er en grovskitse som er tegnet ude hos kunden i løbet af vores møde. Den er ikke målfast, som en havetegning. I stedet er der lagt vægt på en hurtig skitse af muligheder for den kommende have. Det er ofte en god idé at kunden har gjort sig nogle overvejelser omkring ønsker til haven. Måske er der udvalgte områder af havearealet, som du ønsker idéer til. En haveskitse kan være en fordel til dig, hvis du har brug for selve formgivningen af haven og placering af forskellige haveelementer, men selv vælger de enkelte haveplanter ud efterfølgende. Haveskitsen skal udføres imens du kan huske hvad der er blevet snakket om, hvor hvis du vælger en havetegning nemmere kan udføres over nogle år.

Haveskitse

Sådan kan en haveskitse også se ud. Her er det et mindre gårdmiljø med cirkelbelægning.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *