Ny havetrend – NEW GERMAN STYLE
Der findes allerede mange forskellige stilarter indenfor havedesign. Igennem historien er der opstået havestilarter, ofte på grund af nye behov, men også ud fra image, indflydelse fra andre kulturer. I dag er der andre grunde til at en nye havestil opstår. Klimadebatten er en af grundene, som har skabt en af de nyeste stilarter kaldet ’New German Style’.
For mange er ‘New German Style’ en havetrend, men for andre er det den voksende interesse for bæredygtighed og det økologiske havekoncept.
Hvordan defineres ‘New German Style’ kort og godt?
- Planter bruges hvor de naturligt kan gro. Målet for havedesign i New German Style er at planter som indgår, især stauder, sikre at der året rundt er et levende havebilllede (haveoplevelse) og som samtidig har et lavt plejeniveau.
Nøgleord for ‘New German Style’:
- Kombinationen af planter efter deres naturlige vækstmåde og formeringsadfærd: Nogle planter har en tendens til at formere sig, andre planter klare sig fint alene
- Fordeling af antal plantearter kombineres ud fra et princip af solitærstauder (stauder der egner sig til at stå alene) med blikfang og følgestauder som styrker den samlede beplantning.
- Planlægningen af struktur, tekstur og farve i plantekombinationen skal passe til havens areal eller bedstørrelse. Eksempelvis kan store, overdådig planter springe rammerne i et mindre bed med et negativt resultat. Hvorimod de vil have en positiv effekt i generøse beplantninger hvor der er masser af plads.
- Beplantning består overvejende af et årstidsbestemt staudemix. Nogle stauder viser det bedste om efteråret og vinteren, andre topper i foråret eller sommeren.
- Overvej at tænke de anvendte stauders livscyklus ind, når beplantningen planlægges. Eksempelvis kan kortlevende arter af stauder imellem længeblomstrende skabe et levende udtryk og unikke højdepunkter i sæsonen.
Afslutningsvis vil jeg huske at anbefale, det betaler sig at forberede jorden godt uanset hvilken type havestil der ønskes. Det er med til at sikre en god start og bedre overlevelse over tid.
God fornøjelse!
Seneste kommentarer