Hvordan skal din have se ud? Bestil et havemøde nu!
Hvordan skal din have se ud? Det kan til at begynde med være det sværeste og senere det letteste spørgsmål. Det at få omsat selve den kreative vision for haveanlægget kan godt være svært. Det er ofte en udfordring at finde ud af, hvordan de forskellige ting der indgår i haven bedst arbejder sammen. Det kan handle om hvordan havens bede er udformet, så de ser attraktive ud hele året rundt, hvilke materialer der er passende for de givne jordbunds-/vejrforhold, etc. Her er det en rigtig god idé at tage kontakt til en fagmand, havearkitekt eller havedesigner.
En havedesigner vil hjælpe dig med at finde ud af dit behov og mulighederne der er for netop din have. Eksempelvis kan du aftale en haverådgivning, hvor I sammen kigger på den eksisterende have, det kan handle om manglende plantepleje som klarlægges, det kan også ende ud i mulige haveløsninger for at få haven gjort nemmere at passe. Ved havebesøget finder I måske ud af du har brug for noget konkret på papir som du kan arbejde ud fra, denne mulighed – kan også aftales.
Det kan vise sig at du har brug for en rigtig havetegning eller en haveplan som den også kaldes. Den kan være det rigtige valg for dig, hvis du ikke har haft egen have før eller bare synes det kunne være dejligt ikke at skulle anlægge hele haven på en gang. Samtidig indeholder den detaljeret planteliste og ofte en plan for den efterfølgende pleje.
Har du derimod haft have før og fået lidt almen haveerfaring på plads kan det også være en haveskitse kombineret med den kreative haverådgivning som kunne være en mulighed.
Hvad du har brug for kan aftales ved første kontakt/møde, det handler kort og godt om at få skabt et overblik for dig på dit kommende haveprojekt, så du og familien fremad får mange dejlige haveoplevelser sammen.
Seneste kommentarer