På havearbejde i april
For mange haveejere er foråret den mest populære årstid. Jeg holder også meget af havearbejde i april, selvom måneden kan være lunefuld. Indtil mandag aften var vores Magnolia iklædt ‘vinterjakke og var natten til tirsdag atter en frostnat.… hmm … ikke heldigt. Blomsterne bliver desværre hurtigt brune i kronbladene. Nå, men det er jo forår nu, og havens gøremål står i kø, hvis de ikke bliver udført løbende.
Græsplænen er blevet ordnet, vertikalskære har kørt og plænen er blevet luftet. Den er derefter blevet gødet og kalket, og i løbet af et par dage står plænen nu og stritter med friskgrønne græsstrå.
Havens øvrige bede er gødet første gang i år. Det betyder meget, at de er kommet godt fra start for at være modstandsdygtige over for plantesygdomme, og kunne vise det bedste de har i sig. Bedene har fået en organisk ’allround’ gødning + perlekalk.
Det er også en fin tid til fjernelse af ukrudt, som pibler op, men er nemt at fjeren, fordi det er let at se og jorden knap er så hård.
Der klippes og beskæres rundt om på buske og stauder, som syntes at trænge til ‘et løft’, inden de skal vise hvad de har at byde på i denne sæson. Der er så meget at være nysgerrig på her i forårstiden. Nogle få skridt rundt i haven og vi fordyber os i en ny plante, der blev plantet sidste efterår.
Havegangene får en tur med kosten i disse dage, så begyndende ukrudt får sværere vilkår. Herefter vælger jeg at fordele en pose ‘danfugesand’ i flisesprækkerne og igen bruge kosten for en stund.
Nu er det tid til at havens krukker gås efter for et forårstjek, samtidig med at jeg planlægger, hvad der skal kombineres af planter i de enkelte krukker. Nogle krukker består allerede af flerårige vækster, som slet ikke trænger til fornyelse men blot en saks og lidt gødning. Husk iøvrigt at hjælpe dem godt i gang med vanding, da de har stået og tørret hele vinteren.
Bøgehækken får også en let frisering i april, så den fremstår skarptklippet i udspring.
Så er tid at nyde en kop ‘havekaffe’ i hængekøjen, hvis den altså er hængt op 🙂
God fornøjelse!
Seneste kommentarer