Noget om frugttræer og prydtræer med frugt

Udgivet den af Peter

Æble

Husk der skal en fremmet æblesort til når du vælger æbletræ. Det styrker bæringen på de fleste frugttræer.

Efteråret er godt i gang – det er atter blevet meget populært blandt haveejere at lave en eller anden form for frugthave, eller et par frugttræer passet ind i mellem et bunddække af udvalgte stauder i gruppeplanninger. Mange er i gang med at etablerer nye haveoplevelser da det er fint at plante i denne tidsperiode. Børn elsker frugt og har godt af det.

Valg af blommesort

Er der noget bedre en at høste sin egne saftige store, runde blå blommer med dejligt frugtkød. Der er flere gode blommesorter i handlen, en af dem hedder Kirkes og byder på en god syrligsød aromatisk smag. Den høstes fra sidst i september. Husk på at der skal være et andet blommetræ indenfor 20-25 meter for optimal bestøvning. Uhm!!!

Paradisæblesorten ‘Evereste’

Frugt til nytte og pynt kunne være paradisæble (Malus) med den flotte frugtsætning. En sort jeg varmt anbefaler er ‘Evereste’ som er en opretvoksende løvfældende prydtræ. Om foråret viser den en overdådig blomstring. Rød i knopstadiet og åbner sig op til hvid. Det er et fremragende prydtræ. I løbet af sæsonen dannes der orangegule små prydæbler. Et mindre prydtræ/stor prydbusk som kan formes til ønsket højde og drøjde. Vokser bedst på en frugtbar fugtig, men veldrænet jord i vandrende sol. Paradisæbler hører til blandt de bedste prydtræer, især pga. forårs-,efterårs- og vinteroplevelser, samtidig med at de kan passe ind i de fleste størrelser af haveanlæg.

Hvor meget plads ønsker du at bruge på frugttræer ?

Er du i gang med at planlægge havens design kan du overveje om din have skal indeholde flere spiselige planter, her tænker jeg på frugttræer og nogle af de nye spændende frugtbuske. Hvis pladsen er trang kan du overveje at holde flere af dine frugtplanter i en espalierform eller tænke nogle af søjlefrugttræerne ind også. Frugt i krukker kan også blive en succes.

Søjleæble til mange formål

Søjleæble til mange formål

Fordelen ved at plante i efteråret er at der ikke er så stor risiko for udtørring af de nyplantede vækster. De kan fint nå at blive rodfaste på dette tidspunkt.

 

God arbejdslyst!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *