Den grønne forhave
Den grønne forhave
Havebladet Haven har i flere artikler beskæftiget sig med den grønne forhave. Havearkitekt Laila Sølager er således i en tidligere klumme ude med riven ift. kedelige grå og uinspirerende forhaver. Hendes budskab handler om at få de grønne forhaver tilbage, hvor planteoplevelser gennem året betyder nærkontakt med forbigående eller naboen, dvs. den grønne forhave kan forvandle sig til en social forhave. Det er et rigtig fint budskab i en tid, hvor vi distancerer os mere og mere fra hinanden, ikke mindst i Corona-tider. I den sociale forhave kan man få en snak, om alt det der pirrer og glæder ens sanser – nemlig det grønne miljø.
Inspirerende forhave gennem hele året
Der er mange gode grunde til, at man anlægger sin forhave med sten, skærv eller fliser – men det vækker ikke sanserne som form, farver og lugte kan gøre det i den grønne forhave. Vel at mærke ikke kun forår og sommer, men gennem hele året kan en forhave byde på inspiration. Som Laila Sølager bl.a. skriver: ”det gør vinteren grøn og ikke grå”.
I vores lokalområde har der nylig været høring om en lokalplan for området. I denne høringsplan indgår tanker om, at forhaver skal bevares/etableres med en vis procentdel “grønt”, således at der ikke kun anlægges sten og skærv. Set i sammenhæng med udvikling af regnvandsbede i flere gader i området, er der håb for, at der fremtidigt bliver et mere grønt miljø i vores gader.
Der er her på bloggen lavet flere indlæg om inspiration til fornyelse af forhaven:
Hvilken betydning har din Forhave?
Forhaven trænger til fornyelse!
Vores forhave strutter til morgen af al den regn, der er kommet:
Som det ses er det en grøn forhave, der består af stauder, græsser (de er på vej), buske og træer. Det betyder, at der er oplevelser gennem hele året selv om vinteren. Buksbom, taks og kirsebærlaurbær står vintergrøn og græsserne med deres lange aks er smukke i et vinterlandskab.
Seneste kommentarer