De smukke juleroser

Udgivet den af Jeanette

Havedagbog

Havedagbog

De smukke juleroser, Helleborus, er godt på vej alle steder i haven. De imponerer med de skønne farverige blomster i mange nuancer og lyser op over den mørke forårsjord.

 

Der er ikke noget skønnere end at samle en håndfuld blomster, når de lidt senere er på deres højeste, og placere dem i et fad med vand, så man rigtig kan nyde alle deres farvenuancer:

Udpluk af juleroser fra haven

Udpluk af juleroser fra haven

Ved juletid fik vi en ny smuk julerose, som har stået ved vores hoveddør. Den er helt fantastisk med sit smukke løv.

Hvis man som vi er fascineret af juleroser og deres mangfoldighed kan det anbefales at besøge gartneriet Spiren, som afholder Helleborusfestival d. 21-22 marts.

Vi besøgte denne festival i 2014 og det var ganske overvældende, hvilket der kom et indlæg ud af.

Peter lavede ligeledes en video tilbage i 2011 omkring juleroser og påskeklokker, deres pasning, placering med videre. Bliv endelig inspireret og forelsket i disse skønne planter, som man aldrig kan få for lidt af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *