Daphne odora ‘Aureomarginata’
Forårsduftende Daphne
Pludselig har jeg opdaget, at vi I vores lille gård, har en meget smuk blomstrende busk stående. Det er den vintergrønne Daphne odora ’Aureomarginata’, der står med små fine og forårsduftende lyserøde og rødlilla blomster. Dens løv er kønne, blanke, grønne blade med en hvid bladrand.
Planten stammer fra Kina og Japan, kan blive 1½ m i både højde og bredde. Dens styrke er de mange klaser af duftende blomster fra sidst i januar til midt i april. For at opnå mest mulig glæde af denne plante, er det en god idé at plante den nær siddepladser og havegange, hvor både blomsternes udseende og duft kan nydes. Den foretrækker vandrende skygge og kan placeres I krukke, men kræver da vinterdækning. Alle dele af planten er giftig, og plantesaften kan være svært hudirriterende, hvilket man må tage sine forholdsregler imod, når man håndterer planten.
Ved du hvor jeg kan købe denne plante?
Hej Dorthe!
Nej, desværre kan jeg ikke lige sende dig videre til et bestemt firma. Det gælder bare om at prøve forskellige steder.
Held og lykke – Hilsen Peter Dupont.