Cloud Dancer 2026 – den lyse farve der skaber ro, varme og haveglæde året rundt
I 2026 er årets farve Cloud Dancer
– en blød, venlig og næsten poetisk hvid nuance, der bringer både lys og ro til de haverum, vi skaber omkring os. Måske er det netop derfor, at farven rammer så rent i haveverdenen. For i en tid, hvor hverdagen ofte føles hektisk, længes vi efter grønne ”havelommer” (steder), hvor skuldrene sænker sig, og hvor naturen får lov at trække vejret sammen med os.

Cloud Dancer er ikke en “kold” hvid farve. Det er en varm, let og luftig farvetone, som giver haven en stille elegance og en følelse af klarhed – uden at dominere. Farven passer perfekt til danske forhold, især her på Fyn, hvor lyset skifter så smukt gennem året og får de hvide blomster til at gløde i både morgen- og aftensolen.
Cloud Dancer i haven – en farve der favner alle årstider
Cloud Dancer skaber et særligt udtryk i haven året rundt:
Forår – klarhed og forventning – får et rent og lovende udtryk med hvide narcisser, tulipaner, perlehyacinter, anemoner, snepude, syrener, lupiner, pæoner.
- Blodurt
- Lupiner
- Perlehyacint
- Primula
- Påskeliljer
- Treblad
- Pæon
- Tulipan
- Syren
Sommeren – duft, luft og frodighed – bliver duftende, levende og fyldt med bløde hvide stoltkavaler, mexicoblad, koreakornel, perlebusk, duftende jasmin der står smukt mod en frodig, dybgrøn baggrund.
- Koreakornel
- Duftende jasmin
- Engelsk rose
- Klematis
- Koreansk røn
- Mexicoblad
- Perlehyacint
- Stoltkavaler
- Rødløvet kørvel
Efteråret – varme toner og blød afslutning – giver beige og gyldne toner fra prydgræsser, mens hortensia og høstanemoner skaber en rolig afslutning på sæsonen.
- Frøstjerne
- Høstanemone
- Høstfloks
- Kinesisk prydgræs
- Stjerneskærm
- Syrenhortensie
Vinteren – enkelhed og naturlige skulpturer – forenkler haven: her står de lyse, tørre blomsterstande og de vintergrønne planter, som naturlige skulpturer mod det danske vinterlys. Samtidig er der b.la. tænkt et par vinterblomstrende juleroser, vintersnebolle ind.
- Buksbom
- Engelsød
- Julerose
- Oktoberkirsebær
- Vintereffekt med sne
- Vintersnebolle
Cloud Dancer er mere end blomster. Det er et stemningssprog – en måde at skabe lethed, balance og nærvær i haven.
Cloud Dancer Familiehaven – plads til både leg og ro
Den første måde at bruge årets farve på handler om fællesskab og hverdag. Cloud Dancer Familiehaven skaber en ramme, hvor både store og små kan være sammen i en afslappet atmosfære. Her bruges blomster i lyse nuancer som hvide roser, lavendel, storkenæb og robuste græsser, som alle trives godt i dansk klima og ikke kræver perfektion for at være smukke.
Haven er tænkt som et sted, hvor der er plads til leg på græsset, små projekter i bede og stille stunder ved et havebord. De hvide og lette farver får haven til at virke lys, rummelig og imødekommende. Selv på grå danske havedage giver Cloud Dancer-farverne et diskret løft, der får haven til at føles levende.

Haveafslapning
Cloud Dancer Familiehaven er for dig, der ønsker en frodig, men rolig have, hvor funktion og æstetik går hånd i hånd – og hvor sæsonerne glider over hinanden i et smukt samspil.
Cloud Dancer Mini-Oasen – den lille have med de store oplevelser
Til de mindre haver, terrasser og gårdrum er Cloud Dancer Mini-Oasen et ideelt koncept. Her kan selv små uderum føles store, når de designes med lethed og nærvær.
Planter der skaber poesi i små rum
- Høstanemoner
- Hvid engelsk rose
- Lammeøre
- Stargræsser
- Stoltkavalér
De fylder ikke meget, men skaber bevægelse, ro og en næsten poetisk stemning.
Det er en have, der handler om nærvær. Et rum hvor et enkelt blad, en svajende græsstrå eller duften fra en kaprifolie kan være nok til at ændre stemningen i hele haverummet. I Cloud Dancer Mini-Oasen er der plads til både ro og intimitet – og til at livet leves i et mindre, men mindst lige så værdifuldt format.
Cloud Dancer – farven der binder det hele sammen
Uanset om man vælger familiehavens legende ramme eller mini-oasens stille elegance, har Cloud Dancer en helt særlig magi: Den får haven til at føles velafbalanceret og tidløs.
Det er en farve, der giver plads til alt det grønne. En farve, der forstærker stemningen i både morgenlys, aftenskær og vinterfrost. Og en farve, der gør os opmærksomme på de små detaljer – de sarte blomster, bevægelserne i græsset, duften af sommer og mulden under fingrene.

Cloud Dancer i havedesign
Farver i haven – og den gode mavefornemmelse
Afslutningsvis er der selvfølgelig delte meninger om, hvorvidt årets farve 2026 ”Cloud Dancer” overhovedet er en farve i klassisk forstand. Og samtidig vil der altid være forskellige syn på, hvilke farver en have bør rumme.
Personligt og fagligt anbefaler jeg at variere farverne i haven.
Tone-i-tone er et smukt og harmonisk udgangspunkt – men overvej også et par små farveoverraskelser, når haveplanen lægges.
I sidste ende handler det om, at du som haveejer har en god mavefornemmelse og kan se dig selv i de farver, netop din have skal rumme.
Cloud Dancer 2026 er meget mere end en farvetrend. Det er en invitation til at skabe haver, der giver ro i kroppen og glæde i hverdagen.
#groenthavedesign
































Seneste kommentarer