Få succes med dine citrusplanter

Masser af C-VITAMIN lige til at plukke
Citrusplanter er ikke kun et smukt, dekorativt element på din balkon eller terrasse. De sure til søde frugter er også rige på C-vitaminer, samt spreder en frisk duft imens de blomstrer.
Tænk at kunne dyrke sine egne citroner, appelsiner, mandariner og andre citrusfrugter. Den udsøgte smag giver et pift til flere madretter, bagværk og drikkevare.
Citrusplanter dufter himmelsk. De blomstrer og sætter frugt samtidig.
Hvor køber du citrusplanter?
Salgsklare citrusplanter finder du i dit lokale havecenter. Når du køber citrusplanter, bør du kigge efter den gode kvalitet. Kig efter glinsende mørkegrønne blade og en god forgrening på planten.
Her er plejetips til sunde planter
For citrusfamilien er det afgørende, at de aldrig står for vådt med rødderne. En god vandforsyning opnås ved kraftig vanding, når den øverste jord er tør. Citrus planter bør ikke tørre ud, ellers vil frugterne falde af.
Giv flydende citrusgødning én gang pr. uge. Vælg altid citrusgødning, som du blander op i vand. Citrusplanter bryder sig ikke om meget kalkholdigt vand, derfor bør du opsamle dit eget regnvand.
Kendere af citrusplanter anbefaler en ny ompotning (plantning til en større krukke) hver fjerde år. Vælg en citrusjord hver gang du potter planter op.

Romersk Lime er en krydsning mellem mandarin og citron
Viste du det om citrus …?
Udover citron og appelsiner kan du være heldig at købe andre varianter af citrusfamilien, som egner sig fint til terrasse eller balkon.
- Kumquats – en dværgappelsin der bære frugter med blommestørrelse. Den kan spises med skal på. Smagen går fra sur til sødlig. Anbefales til madlavning.
- Mandarin – findes i flere sorter. De elskede sorter fås i forskellige former og farver, samt med varierende smagsretning.
- Calamondin – er en appelsinkrydsning af mandarin og kumquats. Den kendes på at frugterne sidder på grenspidsen. Den blomstre flittigt og sætter en del frugter.
Bedste placering af citrusplanter
De fleste citrustræer trives bedst med en kølig overvintring på 8-12 grader og en lun plads om sommeren. Mange små terrasser kan friskes op med små citrontræer. Citrustræer passer godt til terrakotta-krukker, ikke kun fordi de ser godt ud, men især fordi krukkernes materiale gavner planten.
Sådan kan citrusplanter ser de ud i Sevillas gader. Her er de brugt som vejtræ. Duftoplevelse når du kommer gående.
Seneste kommentarer